Lidt om Prøver

Lidt hjælp til at komme i gang med markprøver og jagt.

GODT AT HUSKE

  • Man skal være medlem af den arrangerende organisation/specialklub.
  • Hunden skal være stambogsført.
  • Hunden skal være vaccineret.
  • Hunden må ikke være kastreret.

GODT AT VIDE

  • Man bliver også bedømt på den kontakt man har til sin hund under prøven.
  • Man bør ikke overdrive brugen af fløjte og tilråb.
  • Man må ikke afstraffe sin hund under prøven.

GODT AT KUNNE

  • Stoppe sin hund på kommando, fløjte og eller kropsignaler.
  • Et godt indkald.
  • Holde sin hund i ro, når den ikke arbejder, ro ved post.
  • Gå pænt.
Finalister

HUNDENE AFPRØVES PARVIS

Signal til at slippe hundene

AFPRØVNINGEN

Rød hvid pointer i galop DPK

SØG, FART, STIL

To pointere sekunderer

STAND OG SEKUNDERING

REJSNING AF FUGL OG RO I OPFLUGT

REJSNING AF FUGL, RO I OPFLUGT & SKUD

Hare i fuldt løb

RESPEKT, SKRÆM IKKE VILDET

DOMMEREN GIVER KRITIK

FIND PRØVER & AKTIVITETER
Herunder nogle links til planlagte og aktuelle markprøver for engelske hunde

Dansk Pointer Klub oversigt over aktiviteter
Faste aktiviteter

Fællesrepræsentationen for Stående Jagthunde i Danmark (SJD)
Markprøver

På Hundeweb – kan man finde alle prøver samt foretage tilmelding gennem Dansk Kennel Klub (DKK)
Aktiviteter – Markprøve for stående hunde
Hundeweb

Danmarks Jægerforbund
Bladet JÆGER har altid en aktuel liste over DJ prøver

De andre engelske hundes special klubber, har også deres egne prøver, træning og andre aktiviteter hvor Pointeren ofte kan deltage.

Se vores linkside for de andre specialklubbernes hjemmesider.

BØGER

JAGTHUNDE – Jagt- og markprøvetræning

af: P. R. A. Moxon.
Aschehough og Danmarks Jægerforbund

På dansk ved Michael Sand

Omhandler bla.: Markprøver og At føre hund på markprøver

Med pointeren på markprøve

Kom godt i gang med markprøver

Nye hundeførere spørger tit om, hvordan man kommer i gang med markprøver.  Hvad er det egentlig det går ud på, og hvad skal min hund kunne. Det forsøger vi ganske kort at beskrive her. Dette er tiltænkt nybegynderen.

For gældende markprøveregler henvises til DJU Fælles Markprøve Regler

Det bedste råd der kan gives er at tage med til de mange træningsarrangementer, der holdes landet over, samt lokale prøver (træningsprøver, hvor der er en dommer, som bedømmer hunden, som om det var en anerkendt prøve). Disse arrangementer koster ikke ret meget og du vil blive godt modtaget og få gode råd til din daglige træning. Du kan måske også finde nogle erfarne hundeførere i nærheden af, hvor du bor, som vil hjælpe dig i din daglige træning.

Kontakt din regionsrepræsentant i DPK. Han/hun ved, hvem du skal kontakte.

Du er også velkommen til at kontakte ”Team Villestofte”. Vi er altid klar til at hjælpe nye på vej.

HVORDAN AFHOLDES EN PRØVE

Herunder har vi meget kort forklaret, hvad der sker på en markprøve.

Fra Fælles Markprøve Regler

§ 21. Markarbejde. Stk. 1

Dommeren skal lægge særlig vægt på hundens jagtlyst, søgsmønstret, dens evne til at finde og tage stand for vildt, fart, stil og apportering. I den samlede vurdering indgår endvidere rejsning af fugl, opførsel overfor lettende fugle, over for hårvildt og ved skud, sekundering, lydighed, udholdenhed og dressur i almindelighed.”

Afprøvningen

Der trækkes lod om startrækkefølgen. Hundene afprøves parvis og afprøves så vidt muligt i god vind, helst i modvind. De to hundeførere giver hinanden signal til at slippe hundene. Sliptiden varierer alt efter klasse og de jagtlige situationer, der måtte opstå.

Søget

Hunden skal søge fra side til side på marken. Når hunden vender ved kanten af marken, skal den vende fremad, op mod vinden. Dette kaldes et “krydsøg”.
Hvis hunden, når den vender ved kanten, gør det bagud, altså med vinden, kaldes dette for en “kovending” dette er ikke ønskeligt.
Hunden må ikke løbe “stikke” frem i terrænet (Stiksøg).

Farten

Farten skal være passende høj i forhold til terrænet.

Stil

Elegant langstrakt galop med høj hovedføring livlige halebevægelser og stående stram stand.

Stand

Det er kun stand for agerhøne, fasan og skovsneppe der kan indgå i præmieringen, men stand for andet vildt vurderes positivt.

Sekundering

Hvis en hund får stand skal makkerhunden respekterer den stående hund, den må hverken gå foran eller bagom stående hund. Dette kaldes at makkerhunden sekunderer. Dette kan ske ved at hunden selv sekunderer spontant, altså stopper og forholde sig i ro, ved synet af den anden hund har stand (en medfødt egenskab). Det er tilladt føreren af makkerhunden, at stoppe sin hund. Hvis man stopper sin hund må man ikke uden dommerens tilladelse holde, røre eller koble sin hund.

Rejsning

Føreren skal meddele hundens stand til dommeren, hunden skal holde sin stand indtil dommeren giver føreren lov til, at hunden må rejse fuglen. Når hunden har rejst sin fugl afgiver dommeren/skytten skud. Så snart fuglene letter og ved skud, skal hunden forholde sig roligt. Hvis den løber efter fuglene hedder dette ”at prelle”. Det må den ikke.

Apportering

På de prøver hvor der fældes fugl skal hunden apporterer korrekt (hvis fuglen ikke bliver ramt, kastes en død fugl der så skal apporteres).

Hårvildt

Hunden må ikke forfølge hårvildt.

Dommerkritik

Når dommeren giver ordre til at koble hundene, kaldes hundene ind. Herefter giver dommeren kritik af præstationen.

Matchning

På nogle prøver skal den bedste hund findes. Det vil sige at alle de hunde der har fået 1. præmie, matcher mod hinanden, indtil den bedste er fundet.

Eksempel på dommerkritik:

P Villestoftes Sissel
Anne-Marie Petersen
Sissel starter på rapsmark, anlægger et meget stort og velanlagt søg i god kontakt til føreren. Farten er høj, stilen er smuk med høj hovedføring, lang jordvindende galopaktion, pæn haleføring med sparsomme bevægelser. Opnår stand ved hegn, avancerer villigt og rejser præcis to fasaner. Rolig i opflugt og skud.
I 2. slip på vintersæd anlægger Sissel igen et stort søg, dog er den i starten noget interesseret i hegn og skel, slutter slippet godt. Sissel afprøves i yderligere et slip, anlægger her et stort og veldækkende søg i samme fart og stil. Slutter med stand, avancerer villigt og rejser præcis parhøns. Rolig i opflugt og skud. Sissel er udholdende, lydig og velført.
1. præmie ÅK

Andre brugte udtryk:

Nyslået høns: Vi slår ikke hønsene. Nyslået høns, er agerhøns som er set flyve og lande et andet sted. Agerhøns som er ”nyslået” er ofte meget svært for hundene, at få en god situation ud af, da de ikke lader sig trykke så nemt.

Dobbeltfører: Er en hundefører der fører to hunde på prøve, ikke en hund der har to fører.

MARKPRØVEKLASSER

Herunder de forskellige slags prøver man kan deltage i og hvad der kræves.

UNGDOMSKLASSER (UK)

  • Hunden skal være være 10 mdr. og ikke være fyldt 2 år.
I denne klasse bliver det ikke bedømt så hårdt, hvis hunden IKKE respekterer hårvildt. Dette gælder også for sekundering og prelning af fugl.
 

ÅBEN KLASSE (ÅK)

  • Hunden skal være 10 mdr.
  • Dette er klassen for hunde i alle aldre.

BRUGSKLASSE (BK)

  • Hunden skal være 10 mdr.
  • For hunde af enhver alder, som har bestået apporteringsprøven.
  • Her fældes (skydes) der fugl.
Brugsklasseprøver bliver kun afholdt om efteråret.
 

VINDERKLASSE (VK)

  • For hunde, der har, – opnået mindst 1. præmie i ÅK- eller BK.
  • Bestået apporteringsprøve.

På efterårsvinderprøverne bliver der fældet fugl.

DANSK JAGTHUNDE DERBY

  • Hunden må højst fylde to år i det år den deltager.
  • Hunden SKAL være tilmeldt inden den fylder et år.
  • Endelig tilmelding 25. februar det år hunden skal starte.

Se link side for en mere udførlig beskrivelse på Dansk Jagthunde Derbys side.