Astrid Jakobsen tildeles udmærkelsen ‘Black Luckys Beautiful Lady’

Til DPK festmiddag 2016 fik Astrid Jakobsen tildelt udmærkelsen ‘Black Luckys Beautiful Lady’ Ladyen uddeles af sidste års pristager. Ladyen uddeles 10 gange hvorefter der trækkes lod mellem pristagerne. Den heldige får lov at beholde Ladyen til ejendom.

Motivering til Astrid Jakobsen

Den som i 2016 tildeles udmærkelsen ” Black Luckys Beautiful Lady ”

– er en ung kvinde, som vi Fynboer har fået hertil helt oppe fra det nordjyske. Hun deltager aktivt på vores lokale prøver og træningsdage samt til forårets og sommerens apporteringstræning.

Hun er født op opvokset i en PointerKennel, hvor hele familien deltager aktivt på prøver. Jeg blev for nylig inviteret op og se Kennlen. Ved kaffebordet blev jeg helt overbevist om, at netop hun skulle have denne Lady. For der oplevede jeg noget, som jeg kender så godt hjemme fra. Nemlig at hendes farmand med alt hans erfaring sad og belærte sin unge datter om, hvordan hun skulle dressere sine hunde. Jeg syntes, jeg kunne læse hendes tanker sådan noget i retning af, ja, ja det er godt med dig du gamle. Gør som du vil, jeg prøver mig frem med min måde at gøre tingene på.

Der er rigtig mange glæder ved at have en Pointer, men engang imellem er der også modgang og tingene går ikke helt som ønsket. Der skal du tænke på Ladyen og gøre som hende, næsen lidt i sky og hænderne i hoften og videre med hundearbejdet, det skal nok blive godt igen.

Tak for din glade og venlige måde at være på og mange tak for, at du inviterede mig på Krogsøgård for at træne.

Astrid Jakobsen