Lidt om Udstilling

Pointeren er en stående jagthund,
den tilhører FCI gruppe 7

RINGTRÆNING

  • Mange hundeklubber afholder ringtræning.
  • Dansk Kennel Klubs regioner har tilbud om ringtræning.

UDSTILLING

  • DPK afholder en udstilling ved den årlige familieweekend.
  • FJD afholder årligt en udstilling for stående jagthunde, i Vissenbjerg på Fyn.
  • Dansk Kennel Klub afholder løbende udstillinger landet over.

DANSK EKSTERIØRCHAMPIONAT

Udstedt af Dansk Kennel Klub

DANSK JAGTCHAMPIONAT

Udstedt af Dansk Jagthunde Udvalg

MED POINTEREN PÅ UDSTILLING

Hvad er det dommeren bedømmer på en udstilling?

Når dommeren dømmer en pointer på udstilling, tages der først og fremmest hensyn til de krav, der stilles til pointeren i en jagtsituation dvs. brugsegenskaber. Det er selvfølgelig vigtigt, at dette er forenet med et smukt ydre, der udtrykker kraft, elegance og ædelhed.

FCI’s standard for pointere.

Kom godt i gang med udstilling

Ønsker du at udstille din hund, må du i tide sørge for, at huldet er i orden og hårlaget er velplejet og glansfuldt. Hunden må hverken være for fed eller for mager, da begge dele vil påvirke helhedsindtrykket i uheldig retning.
Det betyder uhyre meget for en positiv bedømmelse, at hunden forstår, at føre sig i ringen. Den skal gå/løbe roligt og må endelig ikke ”hænge” i linen. Det ser godt ud, når halen bæres højt i ryglinje ikke mellem benene. Hunden skal give udtryk for ”her kommer jeg”. Din hund skal være forberedt på, at der kommer en dommer meget tæt på. Dommeren vil se hundens tænder, føle den hen over ryggen og ned af benene (hvis det er en hanhund, konstatere at begge testikler er der).

Hvor kan du lære at føre din hund

Kennelklubben afholder ringtræning over hele landet. Der er ringtræning i nogle af DPK’s regioner. Du kan kontakte din regions repræsentant i DPK, eller din opdrætter for at få hjælp.

DE EFTERTRAGTEDE CHAMPIONATER

Championaterne herunder er gældende for Pointeren og de fire andre engelske hunde racer: Engelsk Setter, Gordon Setter, Irsk Setter, og Breton.

Dansk eksteriørchampion DKCH

  • Hunde kan blive dansk eksteriørchampion ved at have opnået 3 danske certifikater (CAC’er) under 3 forskellige dommere. Det sidste certifikat skal være opnået, efter at hunden er fyldt 24 måneder.
  • For at opnå CAC skal hunden mindst have en 3. præmie på en DKK-anerkendt markprøve.
  • Hunden skal have opnået 1. præmie i åben- eller brugsklasse på en DKK-anerkendt markprøve.
  • Rækkefølgen hvori certifikaterne og 1. præmien i åben- eller brugsklasse er opnået, er underordnet.

Dansk Brugschampionat DKBRCH tildeles hunde, der opfylder følgende krav:

  • Tre gange 1. vinder på vinderprøve, hvoraf de to skal være opnået om efteråret, hvor der fældes fugl. Den ene af to sidstnævnte skal være opnået på en dansk vinderprøve. Den ene af de to øvrige kan opnås på en norsk, svensk eller finsk fjeld- eller lavlandsprøve.
  • Mindst very good på udstilling opnået efter 24 mdr. alder.
  • 1. vinder på Dansk Jagthunde Derby tæller som 1. vinder på forårsvinderklasse.

Jagtchampionat DKJCH tildeles hunde, der opfylder følgende krav:

  • 1. præmie på brugsprøve.
  • To stambogsførte placeringer, som enten 1., 2. eller 3. vinder på efterårsvinderprøve. Den ene af disse placeringer kan erstattes af yderligere en 1. præmie på brugsprøve.
  • Mindst very good på udstilling opnået efter 24. mdr. alder.