Puk er nu kommet til Holland og har været på sin første FCI prøve
Villestoftes Puk på FCI prøve i Holland Efter succesen på Dansk Jagthunde Derby er Villestoftes Puk flyttet ned til Joakim og familie i Holland. Igennem DPK’s trofaste medlem i Holland; Herman Pol, fik Joakim kontakt til nogle folk omkring Sint-Margriete, som faktisk er på grænsen mellem Belgien og Holland, som arrangerede en FCI prøve onsdag 13 april. Herman ordnede tilmelding og Puk blev tilmeldt sin første FCI prøve i det flade træskoland. Det var en fin og veltilrettelagt lille prøve med et hold hunde. Først startede, hvad der svarer til åbenklasse (parsøg) og derefter unghunde (solo). Der var hele tre dommere til at bedømme hundene. Puk have et godt slip og dommerne var godt tilfredse med hende, men ingen chance til fugl. Som den eneste af hundene i “åben klasse” fik Puk et andet slip, her var der heller ikke chance til fugl. Dommerne havde nogle lidt teoretiske betragtninger om Puk’s stil og motorik, men sådan er FCI jo lidt anderledes skruet sammen. Vi havde en rigtig god oplevelse med gode dommere og hyggelige og gæstfrie mennesker. Vilkårene for at afholde prøver i Holland er ikke særligt gunstige. Efter hvert slip skulle der skiftes terræn, da der ofte kun lige var en enkelt mark til rådighed. Markerne var store fine vintersædsmarker. Nu står den på lidt apporteringstræning, bukkejagt i Tyskland og senere i Danmark…en herlig tid vi går i møde. Godt forår til jer alle…fra Kennel Villestoftes udsendte medarbejder I Holland