Puk forventes parret med Østagløttens’s Comba

  • Villestoftes Puk

  • Østagløttens’s Comba

  • Villestoftes Puk

KONTAKT
Kennel Villestofte
v/ Joakim Skovgaard Larsen
Mobil: +45 40769984
E-mail: jsl201274@gmail.com
 
 
 

Mere info

Mor: Villestofte’s Puk – DKK03443/2014 – HD:B (A/B)

Far: Østagløtten’s Comba – NO40272/15 – HD:A

Parring forventes foretaget ved Puk’s først kommende løbetid ( 2020).

Puk: Puk har været startet på ganske få markprøver, da vi har boet i Holland fra 2015-2019. Hun har dog på de få starter opnået at blive præmieret på marken med 1. præmie i både ungdoms- og åben klasse og bl.a. 3. vinder på Dansk Jagthunde Derby i 2016. Puk er meget anvendt til alle former for jagt. Puk er en meget stilren hund, der jagter med meget stor intensitet og et medfødt prima søgsanlæg i god kontakt med føreren. Puk er optaget i Dansk Pointer Klubs Eliteavlsregister og har Very Good på udstilling.

Comba: Er anbefalet af en nær ven af kennel Villestofte, som samtidigt er ejer af en af Norges mest seriøse og vindende kenneler. Comba er præmieret på jagtprøve på fjeldet og har også flere vinderklasse placeringer. Comba er en stærk og hårdtgående pointerhan med et stort overskud, som også bliver meget anvendt til jagt. Comba er, trods han ikke er fyldt 5 år endnu, far til 5 kuld hvalpe i Norge og et nyt på vej. For 2018 modtog Comba Wassberg avlspris for kuldet med Skoglykka’s Tyra, 6 ud af 6 hvalpe opnåede 1. præmie i ungdomsklasse. Comba har Excellent på udstilling og blandt andet opnået 2 BIS. Både bag og til siden for Comba ligger der højt præmierede hunde.

Begge hunde er utroligt velafbalancerede og trives også fantastisk i hjemmet med børn.

Hvorfor denne parring i Kennel Villestofte?

Vi ønsker med denne parring at fastholde og forstærke:

– Vildfinderevne (effektivitet)

– Fuglebehandling (rejs og udpegning)

– Jagtlyst (Intensitet)

– Kontakt og dressurbarhed

Egenskaber som er gode og stærke i Puk, men som vi altid har fokus på. Puk er en fantastisk jagt og prøvehund. Hun udviser en god jagtforstand og jagter med høj intensitet. Puk har en særlig god evne til at holde kontakt. Puk og tævelinien bag hende er utrolig stilrene hunde, som vi med denne parring er sikre på at vi kan fastholde. Trods man i Norge ikke vægter stilen så meget, så er vi sikre på at Comba med sit italienske blod bag sig nok skal være garant for dette.

Herudover ønsker vi at forbedre flg. på Puk:

– Pelslag

– Størrelse

– Forbensvinkler

Comba er en stærk hanhund med en god størrelse og meget velvinklede lemmer. En styrkelse af pelsslag er altid en garanti, når man anvender norske hunde, uden dette går det ikke på fjeldet.

Vi glæder os utroligt meget til denne kombination og vi har selvfølgelig også planer med afkommet her fra…..mere derom senere.