Lidt om vildtpleje

Giv landskabet og markvildet
en hjælpende hånd.

FAKTA OM AGERHØNEN

Længde 28-32 cm
Vægt 350-450 g
Vingefang 45-48 cm
Yngleperiode Maj-juni
Antal æg/kuld 10-24 æg/kuld (gennemsnit: 16 æg)
Antal kuld/år 1 kuld/år
Rugetid 25 dage
Ungetid Op til 3 måneder, men ungerne følger forældrene hele vinteren
Bestand 10.000-15.000 ynglepar (2000), i tilbagegang
Levealder (max.) 5 år
Udbredelse verden, Fra Vesteuropa gennem Rusland og ind i Asien til Mongoliet. Udsat til jagt andre steder, bl.a. i Nordamerika
Udbredelse, Danmark Danmark Hele Danmark
Beskyttelse Fredet uden for jagttiden. Jagttid: 16.09-31.10
Anvendelse Konsum, velsmagende
Fjender Ræv, krage, skade, visse rovfugle og mårdyr
Stand/trækfugl Standfugl
Stemmer Hyppigste kald er et snerrende “kerrrrick”

Kilde: Naturhistorisk Museum

Kilde: Fuglestemmer.dk

VILDTPLEJE

Masser af info på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Insektvolde og levende hegn skal skabe plads til naturens vilde dyr

Læs herover: “Sådan hjælper du markvildet”
Udgivet af Naturstyrelsen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbunde, 2013.

Læs også folderen: “Forvaltningsplan for agerhøne” herover
Udgivet af Naturstyrelsen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbunde, 2013.

UDSÆTNING AF AGERHØNS

FJD har mange spændende artikler om: Udsætning og vildtpleje.

Fasaner og agerhøns til udsætning: Vestfyns Agerhøns Opdræt.

MARKVILDTLAV

Danmarks Jægerforbund har startet et projekt, der skal få markvildtet tilbage på marken.

Markvildtet tilbage på marken Dan et markvildtslav og få haren og agerhønen tilbage

Agerhøne

Latinske navn: Perdix perdix

Beskrivelse
En buttet, brunlig hønsefugl med kort hals og hale og korte ben. Ryggen er spættet, ansigtet er teglrødt og brystet er blågråt. Hannen har en stor, mørk plet på bugen. Vingerne er afrundede. Når agerhønen flyver, ses den rødbrune hale tydeligt. Agerhønen opdages oftest, når man om aftenen skræmmer en flok, som flyver op med larmende vingeslag og skarpe alarmkald. Trods den ret farverige fjerdragt er agerhønen utroligt godt camoufleret.

Udbredelse
Agerhønen yngler i hele Danmark. Dens udbredelse er mange steder, bl.a. i Skandinavien, i høj grad bestemt af massive udsætninger til jagtbrug.

Agerhønen har på grund af værdien som jagtvildt været forsøgt udsat uden for sit naturlige udbredelsesområde, bl.a. i Nordamerika, hvor den i dag findes i mange landbrugsområder.

Levesteder
Agerhønen holder til i det åbne land, men der skal også helst være egnede skjulesteder som buske og hegn. Den foretrækker områder uden høje træer eller andre høje genstande, som kan fungere som udkigsposter for rovfugle. Yngleområdet skal rumme insekter til ungerne, planteføde til de voksne og gode muligheder for at skjule reden samt bar jord til sandbadning.

Biologi
Agerhønsenes vinterflokke opløses i det tidlige forår, når hannen begynder at kalde for at tiltrække en hun. I slutningen af marts opretter parret et territorium, som forsvares over for andre par. Territoriets størrelse afhænger af fødemængden i området.

Hunnen skraber en fordybning i jorden til reden, som gerne skjules i et område med høje græstuer. Hannen holder vagt, mens hunnen alene tager sig af udrugningen af æggene. Æggene klækkes på samme tid, og kyllingerne bliver af begge forældre ledt til steder, hvor de kan søge føde. Under gode fødeforhold kan de blive flyvefærdige på 2-3 uger. Inden de har anlagt en beskyttende fjerdragt, er de meget sårbare over for dårligt vejrlig, og kombineres det med fødemangel, er deres chance for at overleve stærkt forringet. I den første tid må de jævnligt varmes af forældrene, når vejret er dårligt.

Voksne agerhøns lever helst af ukrudtsfrø, men den intensive, moderne landbrugsdrift har betydet, at ukrudtet næsten er forsvundet fra agerlandet. Nu må de i stigende grad supplere føden med korn. De første par uger lever kyllingerne udelukkende af småinsekter som bladlus og myrer og begynder derefter gradvist at gå over til planteføde. Landbrugets sprøjtemidler dræber mange af de insekter, som de små kyllinger skal leve af. Det er en af de væsentlige årsager til artens voldsomme tilbagegang.

Om vinteren lever agerhønsene af grønt i de vintergrønne marker. I vintre med megen sne kan det knibe for dem at få fat i føden, især hvis snedækket har en hård skorpe.

Ungerne holder sammen med forældrene om efteråret og gennem vinteren. Også fugle, hvis yngel er slået fejl, slutter sig sammen i flokke. Livet i flok har den fordel, at der er mange øjne til at holde øje med og opdage fjender i tide.

Kilde: Naturhistorisk Museum

Daglige træning og vildtpleje

En typisk eftermiddag.

Når man går på jagt/markprøve, med stående engelsk hund, er det helt naturligt også at interessere sig for landskabet og markvildet. Herunder en billedberetning fra en typisk eftermiddag hos Anne-Marie.

“Når jeg kommer hjem fra arbejde, er det bare på med gummistøvlerne, og så ud i marken for at træne hundene og pleje vildtet. På en februardag med sol og lidt varme er det ingen sag. Det er nogen gange godt at træne sammen med andre, for så kommer konkurrence-momentet op i hundene, i dag har vi venner med. Det er flot at se en dobbelt stand som her. Jeg skifter mellem terrænerne, så fuglene også får fred og ro. Når vi har trænet, er det tid til at pleje vildtet. Jeg fodrer hele året rundt; det bliver til 1,5 ton hvede om året. Jeg går meget op i, at tønderne aldrig står tomme, og om foråret sår jeg vildtstriber. Jeg har ca. 6 flokke agerhøns på de terræner jeg har til min rådighed. — Det var så den dag.  Nu må jeg hjem og ordne alt det andet, der også skal klares.”

NATURRIGET OM AGERHØNS

Udsendelse fra TVsyd